Om ejendommen

I en flot og velholdt ejendom fra 1919 ligger Andelsboligforeningen Venneminde, en særdeles velfungerende forening med en kernesund økonomi. Ejendommen har flot pudset facade, nyere tag, termovinduer og pæne opgange. Til ejendommen hører et stort grønt og børnevenligt gårdmiljø, fællesvaskeri, vicevært, fibernet, kabel-tv, dørtelefon og brugsret til et loftsrum og/eller et kælderrum.

 

Om foreningen

Foreningen ligger på ydre Østerbro, lige op til Fælledparken. Ejendommen består af 8 opgange beliggende i henholdsvis Hesseløgade, Tåsingegade og Drejøgade. I nærområdet ligger der flere caféer og restauranter, og der er mange gode indkøbsmuligheder.

Historie
Ejendommen er bygget i 1919 og indeholder 80 lejligheder. Foreningen har siden 1919 fungeret som selvadministrerende andelsforening. Siden udgangen af 2007 har ejendommen haft en administrator tilknyttet.

Faciliteter
Foreningen har egen vaskekælder, med 3 vaskemaskiner og 2 tørretumblere. En vask koster pt. kr. 20,-. Du skal selv medbringe sæbe.

Alle 80 lejligheder er udstyret med et internetstik, der kan levere fibernet på 1000/1000 Mbit.

Vi har en dejlig gårdhave med grønne områder, legeområde til børn, og gode havemøbler der kan benyttes frit af ejendommens beboere. Opbevaring af cykler og barnevogne kan ske i foreningens skure, stativer og cykelkælder. Foreningen tillader husdyr, som ikke er til gene for øvrige beboere.

Kontakt
Foreningen kan kontaktes gennem bestyrelsen, via nedenstående adresser:

A/B Venneminde
Hesseløgade 18
2100 København Ø

Bestyrelsen:
Formanden, tlf.:  26 28 10 26
E-mail: bestyrelsen(snabelA)ab-venneminde.dk